Jakob i Valby

Jakobs logbog på www - Jakob's weblog - diario güeb de Jakobo

15 september 2006

Kompetence

I læringsteorien er der en simpel model som jeg ofte har brugt:

ubevidst inkompetence ->
bevidst inkompetence ->
bevidst kompetence ->
ubevidst kompetence

Det centrale er, for mig at se, at de største barrierer ligger i overskridelsen mellem ubevidst inkompetence og bevidst inkompetence og igen mellem bevidst kompetence og ubevidst kompetence.

Den første barriere kaldes ofte angst mod læring. det er et nyt og ukendt felt, man bevæger sig ind i, og det gi'r en naturlig berøringsangst, og en angst for at skille sig ud fra gruppen (stræberen).

Den anden barriere er mere subtil. Hvorfor er det svært at gå fra bevidst kompetence til ubevidst kompetence? Fordi det minder om et tilbageskridt. Det minder om at starte forfra som ubevidst inkompetent. Der er sikkert også noget go' gammel jantelov over det. Hvorfor skal du beherske et felt, som de fleste ikke engang véd, de ikke véd en skid om. Så bli'r du en outsider, en nørd, geek, freak eller hvad det nu hedder.

Det skal understreges, at dette også gælder de allermest intelligente og vidende. De har også nogle huller - som regel især mht sociale situationer. Netop derfor kaldes de nørder.

Det er angstprovokerende for de ubevidst inkompetente, at der findes mennesker, som ikke behøver anstrenge sig for at mestre etellernadet. Derfor bli'r de betragtet som nogle sære snegle. I mellemtiden kan de ubevidst inkompetente gå rundt i lykkelig(?) uvidenhed.

Dét er Platons hulebillede.

Og nu vil jeg gå i byen

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home